Sitemap

Inkontinens

Urininkontinens er et almindeligt problem hos mange mennesker. Det betyder, at man har svært ved at kontrollere sin blære og at holde tæt. Pludselig, uden forvarsel, kan der komme urin i underbukserne.

Urinlækage forekommer både hos kvinder og mænd i alle aldre.

Den medicinske definition lyder: ”Urininkontinens betyder besvær med ufrivillig urinlækage”.

Uanset hvor meget eller hvor lidt urin man lækker, kan man få behandling og få det bedre, eller helt helbredes.

Der findes flere forskellige årsager til urinlækage. Derfor inddeler man inkontinens i forskellige grupper med tilhørende behandlingsmuligheder:

  • stress-inkontinens
  • overaktiv blære
  • blandingsinkontinens
  • overløbsinkontinens