1.Storhjerne 2.Primære pontine miktionscentrum 3.Urinblære 4. Bækkenbund 5. Lukkemuskel 6. Prostata
Rygmarven er tyk som en finger og meget sart. Den ligger i en væskefyldt kanal i selve rygraden.
I rygmarven findes samme slags nerveceller som i hjernen. De sender signaler ud i de lange nervebaner til musklerne og tager imod signaler fra fx huden. Ved en skade på rygmarven eller hjernen hindres signalerne i at komme frem til det respektive nervecentrum, og dermed er forbindelsen brudt.
Hvis forbindelsen brydes mellem urinblæren og det nervesystem, som styrer blæren, opstår en såkaldt neurogen blæreforstyrrelse.
Blæreforstyrrelsens omfang påvirkes af, hvor i nervesystemet skaden sidder. Blæreforstyrrelsen påvirkes også af om skaden er komplet eller inkomplet, altså om alle nervebaner er brudt, eller om visse fortsat fungerer.
En skade kan også lamme den såkaldte sakrale marv eller de perifere nerver. Dette medfører ofte en ødelæggelse i urinblærens fyldnings- og tømningsfase. Den rygmarvsskadede får problemer med såvel blæretømning som med urinlækage.
Afhængig af hvor skaden sidder og hvor omfattende den er, kan følgende blærebesvær forekomme:
- cerebralt uhæmmet blære
- øvre motorneuronskade eller spinal refleksblære
- nedre motorneuronskade eller autonom blære