Retention

Svært at tømme blæren

Urinretention eller besvær med at tømme blæren kan have mange årsager. Generelt kan det inddeles i to hovedgrupper:

  • afløbshindring
  • slap urinblære

Afløbshindring

Afløbshindring betyder, at der opstår modstand i urinvejene, når man skal tisse.

Afløbshindring kan forårsages af en skade på urinrøret, eller at urinrøret er forsnævret og er blevet smallere. Problemet kan også skyldes en forstørret prostata eller vanskeligheder med at afslappe lukkemusklen ved urinrøret. Dette indebærer senere, at man uden at bemærke det kniber sammen om musklen, selvom man vil lade urinen passere.

En del neurologiske sygdomme kan resultere i forsnævring af samarbejdet mellem blæremusklen og urinrørets lukkemuskel. Normalt trækker blæremusklen sig sammen og lukkemusklen slapper af ved urintømning, men det kan ske, at musklerne trækker sig sammen på samme tid, og der opstår problemer med at tømme blæren.

Slap urinblære

En anden årsag til urinretention kan være, at blæremusklen ikke har kraft nok til at tømme blæren helt. Det kan fx være på grund af en skade på den nerve, som styrer blæremusklen. Ved langvarige problemer med at tømme urinblæren bliver blæremusklen fortykket, og blæren har så ikke kraft nok til den nødvendige sammentrækning. En for slap urinblære kan også opstå som følge af besvær med at lade vandet eller efter visse former for bedøvelse.

Symptomer på retention

De mest almindelige symptomer på urinretention er en svag stråle ved vandladning, og at der fortsat findes urin tilbage i blæren efter, at man har tisset. Man kan også få problemer med urinlækage eller hyppig tissetrang. Opstår problemet med at tømme blæren pludseligt, og bliver akut, kan man få hjælp. Den, som får besvær med blæretømningen, bør søge læge. Urinen kan let blive inficeret og trykkes tilbage via urinlederne og op i nyrerne. Dette kan give nyreskader.