I Danmark rammes ca. 80 personer årligt af så alvorlige skader på rygmarven, at de får varige mén. De fleste, ca. 80%, er mænd. Ofte opstår skaden i forbindelse med bil- eller motorcykelulykker. Nogle gange også efter fald fra store højder.
Med rygmarvsskade menes en skade på selve rygmarven, i særlige tilfælde en kombination med en skade på nerverødderne i rygmarvens nederste del.
Rygmarven er central for kroppen
Rygmarven er tyk som en finger og meget sart. Den ligger i en væskefyldt kanal i selve rygraden. Rygmarven indeholder celler, som sender og tager imod signaler fra hele kroppen. Takket være signalerne kan vi blandt andet med viljens hjælp bevæge arme, ben og andre muskler i kroppen. Hvis rygmarven bliver skadet, ødelægges signalernes evne til at nå frem og tilbage gennem marven. Samspillet mellem signaler og viljens magt over kroppens muskler forandres og forringes, i værste tilfælde ophører kontakten helt.
Niveau og omfang
Der findes forskellige typer af skader på rygmarven. Jo højere oppe på rygmarven skaden sidder, desto flere muskler berøres. Ved paraplegi er rygmarven skadet, så benene påvirkes. Lammelsen kan være mere eller mindre omfattende.