Symptomer på forstørret prostata

Cirka halvdelen af mænd med forstørret prostata får symptomer. De mærker, at prostata vokser, og det kan give problemer. Symptomerne består i, at prostata vokser ind mod urinrøret, hvilket resulterer i, at urinrøret trykkes sammen. Dermed kan det være svært at tømme blæren, at holde urinen i blæren og at holde tæt.

Tømningsbesvær

Problem with the prostate, more common than you think
  • Det er svært at tisse
  • Urinstrålen er svag
  • Der opstår følelse af ufuldstændig tømning
  • Blæren tømmes ikke helt ved vandladning

Besvær med at holde urinen i blæren

  • Trang til at tisse ofte
  • Trang til at tisse om natten
  • Kraftig trang, som giver urinlækage

Nogle gange leder tømningsbesværet til et totalt stop og til urinvejsinfektioner, som kan være svære at behandle. Eftersom disse symptomer kan resultere i andre sygdomme i de nedre urinveje, bør man altid tage kontakt til en læge for at blive udredt for sine symptomer.

For tykke blærevægge et problem

Når prostataen vokser til, bliver det sværere for urinen at passere gennem urinrøret. Røret bliver ganske enkelt mindre. Urinblæren skal arbejde på højtryk for at få urinen ud af blæren. Dette gør, at urinblærens væg bliver tykkere, mindre smidig og spændstig. I sagens natur indebærer dette, at urinblæren ikke kan trække sig sammen som tidligere, hvilket gør at ikke al urinen kommer ud. Den urin som bliver tilbage, kaldes resturin og den kan være grobund for bakterier.