Ca. 80% af MS-patienterne får blæreproblemer. De rammes af urinlækage eller af tømningsproblemer, og nogle gange af begge dele. Cirka 10% har blærebesvær, som det første tegn på MS.
De skader, som rammer nervesystemet ved MS, påvirker overførslen og koordinationen af nerveimpulser mellem hjernen, rygmarven og urinblæren.
Overaktiv blære er en almindelig følge, dvs der opstår behov for at tømme blæren på trods af, at den ikke er fuld. Den skleroseramte kan ikke styre signalerne eller dæmpe tissetrangen. Hos 70-80% af de skleroseramte påvirkes også selve urintømningen. Musklerne i bækkenbunden og lukkemusklen rundt om urinrøret spændes ved tømningen. Dette gør, at urinrøret lukkes for tidligt, og at blæren ikke bliver tømt. Dette kaldes detrusor-sphincter dysynergi. Denne resturin kan medføre, at perioderne mellem vandladningerne bliver kortere.
MS har ofte et svingende forløb, nogle gange har man flere problemer med vandladningen, andre gange færre. Det er vigtigt at behandle blæretømningsbesværet. Resturinen kan give blærebetændelse, som kan forværre sklerosen.