Hvad sker der, når vi tisser

At tømme blæren kaldes for miktion. Miktionen styres via det centrale nervesystem, altså hjernen og rygmarven.

Kompliceret samspil

Der er et kompliceret samspil mellem det viljestyrede (somatiske) og det ikke-viljestyrede (autonome) nervesystem. Inden for det ikke-viljestyrede nervesystem skelner man mellem det parasympatiske og det sympatiske nervesystem. Under blærens fyldningsfase dominerer det sympatiske nervesystem, og i tømningsfasen dominerer det parasympatiske nervesystem.

Trang til vandladning

Ved trang til vandladning går nerveimpulserne fra receptorer i urinblærens væg til det primære miktionscentrum i pons, som ligger i mellemhjernen, og videre til hjernebarken. Her kan blæretømningen viljemæssigt holdes tilbage eller aktiveres. Når vi bestemmer os for at tømme blæren, sænkes trykket i urinrøret, urinrøret åbnes og urinblæren trækker sig sammen, indtil den er tømt. Derefter vender urinblæren tilbage til fyldningsfasen, og trykket i urinrøret bliver noget højere end trykket i urinblæren.