Siddiquine, Sydlibanon, September 2008. Vi besøgte Hassan Balhas, født 1973, som blev skudt i krigen mellem Israel og Libanon i 1989, og som blev paraplegiker fra skaden i Th. 10-21.
Siden skaden i 1989 har du kun - indtil 2006 - anvendt uridom. Hvordan var dit liv med uridom?
Så længe jeg anvendte uridom, måtte jeg slå og banke på min blære for at få urinen ud. Jeg brugte uridom hele tiden, og bar posen med urin på siden af mit ben - synligt for alle. Synet - jeg havde, når min blære var fuld - var også synligt for alle: Spasmerne begyndte i mine ben ..... Det var meget krænkende, når jeg var sammen med fremmede.
Jeg var, naturligvis, inkontinent hele tiden siden skaden, og det alvorligste resultat ved brugen af uridom var det enorme antal urinvejs- og nyreinfektioner. Jeg har brugt antibiotika - Augmentin, Jemtamasin og Supromax - næsten konstant. Urinen fik en karakteristisk lugt og farve, når jeg havde en infektion, jeg fik feber og tabte i vægt, og situationen var somme tider kritisk.
Huden på min penis var ofte fuld af sår og meget følsom, men blev virkelig hårdt beskadiget under krigen i 2006. Under det voldsomme Israelske bombardement blev mit hjem beskadiget for tredje gang i nogle år. I 2006 måtte vi evakueres og bo i et lurvet skur i 4 uger. Der var næsten ingen vand og jeg havde kun 3 uridomer alle disse 4 uger.
Så, på grund af en norsk sygeplejerske og hendes hold af sundhedshjælpere, som havde arbejdet med mig i 1994 og med hvem jeg havde holdt kontakt lige siden, hørte jeg om CIC - som ikke er tilgængeligt i Libanon. Hun lavede en aftale med hendes firma - Astra Tech - og jeg har fået katetre lige siden foråret 2007.
Hvordan er dit liv blevet forandret, siden du begyndte med CIC ?
Mit liv har forandret sig fuldstændigt, siden jeg begyndt med CIC. For det første er jeg blevet gift. For ca. 1 år siden begyndte Maryam at komme i mit hjem, og efter nogen tid blev vi venner. Jeg må indrømme, at jeg havde haft seksuelle venskaber med andre, før jeg mødte hende - men det havde været meget vanskeligt. Engang kom jeg også til at tisse på min partner - det var meget flovt .... nu har jeg fuld kontrol. Jeg går på toilettet regelmæssigt - hver 4. time - og katetrene er meget nemme at bruge. Jeg tømmer min blære, og ved hjælp af en lille Viagra, er sex nu muligt for mig.
Infektionerne er væk, og således også brugen af antibiotika. Der har kun været én episode i de sidste 1½ år, hvor antibiotika var nødvendigt - men det var på grund af en infektion i min mave, og ikke i min blære eller i mine nyrer. Det skal også nævnes, at jeg anvender Detrusitol regelmæssigt - og da det er meget dyrt her - sender en norsk ven mig en sum penge to gange om året, så jeg kan købe det her.
Da jeg kender mange paraplegikere her i Libanon, ved jeg, hvor alvorlig situationen er for dem med hensyn til urinvejsproblemer. Hvorfor er CIC så ikke muligt også for dem ?