Plasma
Mere end halvdelen af blodet er plasma, en klar, gullig væske, hvis største bestanddel er vand. I plasma findes æggehvidestoffer og stoffer, som får blodet til at størkne, når man har slået sig. Under blodets rejse i kroppen, selve blodcirkulationen, transporterer plasma den næring med sig, som kroppen behøver og fører det affald bort, som kroppen skal af med.
Røde blodlegemer
Millioner af små røde blodlegemer flyder omkring i plasma. De bærer rundt på ilt fra lungerne til alle dele af kroppen og tager kuldioxid med sig til lungerne. Uden ilt dør vi. De røde blodlegemer findes i knoglemarven. De lever kun i nogle få måneder, så knoglemarven har hele tiden travlt med at danne nye røde blodlegemer.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer er kroppens livvagter. I det øjeblik skadelige bakterier kommer ind i kroppen, skynder de hvide blodlegemer sig derhen, omringer bakterierne og slår dem ihjel. Nye hvide blodlegemer, som for det meste findes i knoglemarven, erstatter dem som dør i kampen.
Blodplader
Blodpladerne skal forhindre, at ikke alt for meget blod forsvinder – fx når du skærer dig. De samler sig ved såret, slår sig sammen med andet plasma og bygger en hinde, som lukker åbningen. Hinden tørrer ind til en skorpe, en sårskorpe. Under den heles huden, og efter noget tid falder skorpen af. (Hvis man ikke allerede har pillet den af, selvfølgelig …).