Nyrerne
1. Nyrebark 2. Arterie
3. Vene 4. Urinledere
5. Nyremarv
Nyrernes funktion er at regulere kroppens blodtryk, syre –og væskebalance.
Nyrerne indeholder en million såkaldte nefroner, som sidder i nyrevævet, og som filtrerer blodet. Ca. 180 liter væske filtreres gennem nyrerne hver døgn. Den væske, som ikke løber tilbage i blodet, udsondres til urin, ca. 2 l pr. døgn.
Under normale omstændigheder producerer kroppen ca. 1 ml urin pr. kilo legemsvægt i timen. Ved stort væskeindtag kan produktionen øge til 15 ml pr. kilo per time. Omregnet for en voksen person, som vejer 70 kg, bliver det under normale omstændigheder ca. 1,7 l urin pr. døgn.
Urinledere
For at forhindre at urinen løber tilbage mod nyrerne, munder urinlederne ud i urinblæren. På overgangen fra urinleder til urinblære findes en ”ventil”, som forhindrer, at urinen trykkes tilbage mod nyrerne.